Måske er jeg bare lidt for selvtilfreds når jeg er på cykel. Det går jo fint når jeg sidder der. At det så kniber lidt på trapper, efter en længere tur, snakker vi ikke for højt om. Jeg har på hver tur en for og imod diskussion, om at tage omvejen hjem eller at holde mig til den korte, der ikke kræver for megen restitution. Jeg har stort set holdt mig til de korte og at stå over på dage hvor vejret bider fra sig. Så jo, det gamle skrog holdes kørende og så heller ikke mere...

Jeg var nede i hukommelsen for at finde ud af hvornår jeg begyndte at notere køretider. Jeg kom frem til at det nok var overvægten der var årsag, og at det startede med en billig cykelcomputer fra Netto, cirka 2001. Tanken har nok været at se om der var en sammenhæng mellem vægt og aktivitet, hvad der da bestemt er. Senere kom det i regneark, hvad der er et fantastisk fleksibelt værktøj, som hen ad vejen også kom til at holde øje med cykel, reperationer og service. Med andre ord; det var ikke bare min tilstand, men også cyklernes, der blev noteret. Fordi cyklerne blev flere og jeg stadig gerne vil vide hvor længe dele faktisk holder. En håndfuld gamle modeller kører alene byture en måneds tid om året. For eksempel, min årgang 1972 Regina, formodentlig Club de Luxe. Jeg ved det ikke helt sikkert, for "nogen" har omhyggeligt malet den noget der ligner British Racing Green, en gang efter at bagskærmen er skiftet. Styret er også en type sportsstyr fra min ungdom, som bestemt ikke er til en standard SCO. Fælgene har jeg heller aldrig før set på en cykel fra Odense. Byture holder den til. Planen om restaurering har jeg droppet og dukker det rigtige projekt op, er den en mulighed for at hente nogle dele.

Nå ja, forresten! - Måneden har handlet om ikke at overlaste fysikken, så 468 km. var hvad det blev. Og selv om de første 2 uger gav en vægtstigning på lige godt 1 kg. så ender måneden med 0,2 kg. tabt. Og det føles rigtig godt i moralen!

Ved ikke rigtig om det er held med vejr eller jeg bare kommer i bedre form. Det kan selvfølgelig være at det er forsigtigheden der giver bonus. For mine ture er blevet lettere. Muskler er ikke stivnet i kulden og bakkerne klares også fint, selv på 1 gear. Her hjælper det muligvis at jeg skød lidt forsigtigt da jeg valgte 18 tand, for jeg bilder mig ind at farten er faldet i forhold til Moto. Og da jeg fik sat pacemaker (cykelcomputer) på, ved jeg at kadancen kun rækker til lige omkring 30 km/t. Jeg har tænkt på at geare 17 eller måske endda 16 tænder. På den anden side, så knækker fysikken da ikke. Og hvis nu Target bliver civiliceret efter endt tjeneste, er jeg måske bedst tjent med at blive hvor jeg er nu hvor kulden bider. Jeg har jo i grunden kun tabt marginalt på snittet i forhold til Moto. Jeg ved også at Moto får lov at hvile lidt længere. Jeg købte en Verdensmestercykel i Bilka forrige black friday. Men da den ikke helt ligner en racer uden klingeskifter har jeg besluttet at den skal ligne forbilledet lidt mere. Så den bliver næste 1 gear. Bremserne beholder jeg! 

December har været en blanding af blæst, regn og så gar lidt frost. Altså lidt til alle cykler og som jeg nok fik skrevet, har jeg tøjlet lysten og holdt mig til kortere tid i sporet. Vejret har holdt tørt så planen kun er trukket nogle få gange, så 489 km. blev det til. Julen har som ventet betydet alt for mange fristelser, så det var egentlig en glædelig overraskelse at der kun røg 1,2 kg. på. Jeg synes faktisk jeg kan huske ret mange dage hvor jeg har følt mig "sukkersyg" Der hvor man kan mærke at maven slæber til sig af vædske for at holde styr på alle kulhydraterne... 

Hvor turene faktisk blev længere først på måneden, så skruede kuldens komme køretiden ned igen. Og det har cykeltøj med vindstop på foran ikke kunnet lave meget om på. Til gengæld har jeg fundet en fornuftig rytme. Så jeg, trods de tunge ture med reklamer, alligevel kører godt og vel tre ture om ugen. Og! Den "nye" singlespeed har haft debut med succes. Den gnækker pudsigt nok næsten som Moto. Det skyldes nok at jeg ikke gik navet grundig efter, før jeg strikkede baghjul. Eneste anke er at horn blev lidt for stejle, så hænder ikke rigtig fandt ro. Ellers var det præcis som Moto, turen bliver hurtigere end multigear. Nok sætter bakkerne gang i cirkulationen, men den vinder også klart på tempo! Det gode er at jeg faktisk giver mere gas på multigear de næste ture. Så singlen er afgjort en vigtig del af træning, uanset at jeg irriteres over mangel på gear både når det går op og når det går stærkt.

Om det er lykkelig genoptræning eller god rytme, har jeg ingen færdig mening om endnu. Men på trods af at vejret aflyste månedens sidste tur, så kørte jeg 630 km. Vægten er glædeligt, igen en smule på vej ned, hvad ellers er usædvanligt for årstiden. Uden de store svinkeærinder faldt den 0,7 kg og jeg er igen mere end 6 kg. nede i forhold til samme tid sidste år!

Normal tilstand synes inden for rækkevidde. Budtjenesten er genoptaget. Og som da jeg startede, skulle ryggen da lige markere. Men hvad reklamer angår, så er det da som alle er ved at gå amok. Det er helt enormt hvad der skal bringes ud. Konditionen bliver da heldigvis bedre. Cykelturene er bevidst kortere, fordi jeg tror jeg skal op i fart før jeg kan gøre noget ved distancen. GT'en er også taget i brug igen. Det gav ligesom et step opad i fart, så køretiden er gjort en halv time længere uden tab i farten. Nu går GT på vinterpause, men jeg pusler faktisk med en afløser i landevejs stil. Jeg har nok brug for at fortsætte med 1 gears afvekslingen for at holde dovenskaben på bakkerne i ave...

Landevej er stadig foretrukken, men skovturene er da i fremgang, måske fordi vinden passer til årstiden. Så skal læ findes i skoven. Indtil videre har vi her på øen stadig forholdsvis tørt. Overraskende nok! Fordi jeg typisk har kørt på 4 møgvejrs cykler hen over året. I år har jeg ikke en gang nået at runde en! 

Oktober er nær halv styrke. Om fodturene med reklamer spiller ind, er jeg ikke klar over, men måske? Jeg fik dog kørt 418 km. Vægten ligner årsidens normal, altså + 1,2 kg. jævnt hen over måneden. Men jeg er stadig godt 5 kg nede i forhold til sidste år ved samme tid.

2½ uge så var jeg på cykel igen. Bare for at se... 3 uger, så rakte tålmodet ikke længere. Jeg var endda så optimistisk, at vi da kunne lægge ruten så den både kunne blive længere og kortere efter behov, men 60 km, skulle vel nok kunne gå, efter som højre skulder ikke havde voldt ret megen besvær. Det gik da også forholdsvis problemfrit, bortset fra at jeg ikke var helt tilfreds med farten. Godt ude, på vej gennem Almindingen, tænkte jeg at vi da sagtens kunne tage den hele vejen om Pedersker. Men på vej ud af Almindingen, syntes jeg nu alligevel at forsigtighed var på sin plads, så jeg valgte at køre igennem Aakirkeby til Sønder landevej og den korte vej hjem. Det viste sig at være et heldigt valg, for ved lufthavnen løb jeg tør for kræfter og de sidste 8 km. var ganske seje. Efter den oplevelse holdt jeg mig til omkring 40 km. som udgangspunkt. Ulykkescyklen, den fra det første uheld, kom til at holde for, fordi kræfterne nu en gang rækker længere på asfalt. Dog med min normale forudsætning, at der ikke er mere end 6 m/s. vind. Og det var opfyldt, stort set hele september. Cyklen er en Lexa. Designet til kvinder! - Og det var derfor jeg gjorde den klar. For, jeg ville da vide om der er en forskel. Jo, stangen er lagt lavere mod saddel, men det gælder jo så mange af de nyeste design. Sadlen var i god facon, men det gik hurtigt op for mig at den var for blød til min vægt. Med hårdere saddel, er cyklen ellers noget af det mest rigtige til min statur. Styr, saddel og pedaler sidder bare perfekt i forhold til hinanden. Det kniber stadig med at finde farten, men det er nok mig og ikke cyklen... 

Vægten svingede +/- 1 kg. og endte + 0,2 kg. Jeg kom ikke i nærheden af hente de 6 kg. som nogen ellers mente hurtigt skulle komme når livet igen blev normalt. OK! - Helt normal er situationen vel ikke, men jeg håber stadig at kunne holde fast! Og genoptræning kørte da 290 km. på kontoen! Ikke alle på asfalt. Afveksling må der til, så Wheeler var på skovtur mere end en gang.