Julis sidste dag på skadestue og efterfølgende opservation for hjernerystelse, kom til at falde sammen med året hedebølge. Den og skulderens smerte, blev lidt af en oplevelse. På en eller anden måde fjernede kombinationen al fokus fra naturlig sult. Altså, hvile og drikke! - 2,5 kg. den første uge, og - 3 kg. den anden. Så blev både vejr og situation bedre. Efter 3 ugers ro, skulle jeg lige prøve om det var muligt at gennemføre en aftale om Bornholm rundt. Så Peugeoten, som ellers kun kører cykelløb, kom frem igen. Testen startede ellers fornuftigt nok, men allerede på vej ud af Rønne krampede det i skulder. Det blev mere og mere og efter 10 km. måtte jeg vende næse hjemad med tanken om at det her går ikke! Et par dage senere tog jeg en tur i skoven på MTB. Det gik faktisk noget bedre. Nok fordi jeg bevidst var mere aktiv for at holde skulderen i bevægelse. Efter et par dage mere, en ny gearskifter, drop og både for og baghjuls opret havde jeg fået ulykkescyklen køreklar igen og kørte 34 km. uden at mærke ret meget til skulder. Og Bornholm rundt var igen en mulighed. Desværre blev vi ramt af tordenagtig regn hele vejen over sydbornholm. Og for ikke at gå kold blev tempoet holdt, selv da vi kom igennem en smal bane vejafspærring ude mellem Nexø og Årsdale...

- Nyt styrt og et brækket højre kraveben. Årsagen var at jeg kørte ind i en af markeringspælenes fod. Min mistanke er at det højre muligvis blev brækket af kontakt med den bagved kørende cykel. Men det er faktisk det eneste jeg ikke er sikker på ved det andet styrt. Var der virkelig kontakt med cyklen bagved? På skadestuen mødte jeg en som var styrtet næsten sammen sted. Så jeg har efterretning om at vi var i hvert fald 6 der faldt på netop den strækning. 2 med brækkede kraveben som endte på skadestuen. Heldigvis blev det højre brud langt mindre generende end det venstre, som utroligt nok, efter kun 4 uger, holdt til at tage fra i faldteknikken.

156 km. på cykel var hvad det blev til, før der igen var dømt pause. Vægten endte 6,2 kg. nede. Spørgsmålet er om jeg så kan holde fast denne gang.

Godt tilbage fra hovedstaden, står den på budtjeneste. Ja, faktisk nåede jeg en uge allerede i juni. Og det var en oplevelse! Selvom et bundt reklamer ikke vejer alverden, så kunne det da mærkes i ryggen at der skulle bukkes omkring 300 gange for hente et sæt i vognen. Arbejdshesten er en gammel Easy Rider (Rocky) Særpræget sag! - Stellet er sådan set ok, men selvom jeg har skiftet frempind føles den stadig lidt lang i det. Forgaflen er lidt skæv, ikke i kurs, men i ben, så der skal virkelig meget til at aktivere fjedre. Når alt det er konstateret, så er den faktisk fin til og fra ruten, selv med 30 - 35 kg. på vognen. Køn er den bestemt ikke! Skulle jeg ikke have fået motion nok, så er der ved at indfinde sig en rutine med også at komme i skov og på landevej. Nok ikke så langt som før, men en tur med racer/MTB gennemvarmer kroppen og løsner stive muskler.

Jeg opdagede hurtigt at energien stadig er svær at få frem. Kørte Bisseline 60 km. også i år. Jeg var helt oppe omkring Bolsterbjerg, før det lykkedes at få rigtig fart i cyklen. Ved jomfrubjerget fik jeg en der var ved at køre den gale vej, på slæb. Og derfra var der et godt driv resten af vejen hjem.

Siden marts har jeg været klart bagud på km. Således også i juli, hvor det blev til 712 af slagsen. Det er dog årets bedste! Vægten fortsatte nedad med 1,1 kg. Så det er godt nok. Hvad der knap så godt er at månedens sidste tur endte med styrt! Flænge i hovedet, smadret venstre kraveben og udenfor bevidsthed indtil jeg blev samlet op. Selv nu, har jeg ingen anelse om årsag, og får det nok aldrig...

Jeg troede ellers at jeg var på vej til at indhente mit efterslæb. Men det ser stadig ud til at små hverdagsskævheder kan stoppe min aktivitet, indtil løsning er fundet. Så må vi ikke glemme at familien blev begavet med en nyudklækket student. Så river man naturligvis en uge ud af kalenderen og rejser over for at fejre det.

Jobvision er ellers månedens tema. Oplysning om ret og pligt når man fleksjobber. Og møde med ligesindede 2 gange om ugen. Trods det, er der stadig lyst, men det er knas med at få fysikken til at fungere, der bremser cykelaktiviterne. Varmen har ellers altid været en allieret. Ja! - man sveder, men det går stærkt! - bare ikke i år. Så månedens bemærkning er at civilcyklen kørte virkelig meget. Og så er det endda en uddøende en af slagsen. Forza var udbredt for 20 år siden. Selv cykelhandlere havde den. Nu er der netbutik og små børnecykler tilbage. Mit eksemplar er vel et godt bud på årsagen til nedturen. Tynd grøn lak med lige dele rust udgør finishen. Mere skal der ikke til at knuse et godt nenommé. Laset finish ændrer dog ikke på at den stadig kører rigtig godt. 

Alt i alt var jeg kun på cyklen 459 km. og det er længe siden en sommermåned har givet så lidt. Til gengæld tror jeg at planlagt regelmæssighed er noget jeg skal vise taknemmelighed hvad vægten angår. Hele 1,9 kg. den rigtige vej!

Maj måned betød opstart på en ny face. Fremtiden hedder fleksjob, så Jobvision har fået til opgave at skaffe mig ind i en virksomhed i det de siger er en 15/20 timers fleksstilling. Foreløbig betyder det en opstart med 10 timer på kursus om ugen. Samtidig fortsætter det gode vejr, men det ville være forkert at sige indsatsen på cyklen steg nævneværdigt. Hvor jeg normalt har haft det fint med at cykle i varmt vejr, så halter det noget i år. Det er som om jeg løber tør for brændstof. Faktisk er det lige før at hvis jeg vælger MTB, kører jeg bedre end på landevej. MTB'en der kom i brug nu, er faktisk fundet og genopbygget for længe siden. Hvad den er, har været lidt af en gåde. Jeg kender Wheeler. Og de er normalt også udførligt beskrevet på wikipedia, bare ikke denne. Google har kun fundet mig to salgsannoncer på modellen. En tysk og en polsk. "Min" er fyldt med dele der absolut må være eftermontering. Jeg har kørt lidt på en Kildemoes Avenida, der ligner konceptet på baggaffel. Jeg troede faktisk at det var for at give cyklen en naturlig blød baggaffel, qua min oplevelse med Avenida, at man havde valgt den opbygning. Det kom derfor lidt bag på mig at den bestemt er både hurtig, stiv og meget agil, fuldstændig som var det en eksklusiv standart ramme...

Jeg har stadig tilgode finde ud af hvorfor jeg har det anderledes med varmen i år. Jeg nåede i maj 676 km, de 74 som civil pendling til jobvision. Vægten viste også en tendens til at det endelig er slut med at stige, og efter lidt tøven endte det med en gevinst på 0,6 kg. Udmøntet som vægttab, altså!

Der faktisk fortsætter hvor marts slipper. Vejret er ikke rigtig med og kulden presser stadig fysikken. Stort set alle ture er stadig på landevej. Racer når vinden tillader det, ellers ATB som jeg ynder at kalde dem der ikke er affjedrede. De har som regel mere fart på vejen. Uden at det ses på loggen. Kulden påvirker mere end jeg nogen sinde har oplevet det før. Raceren er de sidste rester af Bugatti tilsat en gammel Nikishi ramme og Centurion forgaffel. Rammen er fortræffelig. Men bremsen i bag har svært ved at nå, så rammen er altså til 27" Så selvom det kniber med kontrollen, kører jeg alle ture uden styrbånd, hvis jeg nu skulle møde en 27" forgaffel. Og derved bliver det! Også selvom den nu er pakket ned...

- Tanken er simpelt hen at den skal renses for mailing, som alligevel ikke passer nogen steder. Ny lakeres og bygges på 27" og måske på 27x1 dæk som faktisk stadig kan opdrives i nethandel. Så er der mulighed for at få en fornemmelse af 80'er cykel i ægte race-trim

Sidst i April bedres vejret, måske lidt for hurtigt. For i løbet af bare en uges tid ændres situationen fra besvær med at holde varmen til ikke at kunne slippe af med den... 

555 km. er sådan cirka normalt for vinter og sne månederne! - Så jeg erkender at distancen skuffede mig. Til gengæld oplevede jeg en usædvanlig vægt stabil måned, desværre på 116 kg + Det højeste i snart 8 år