Det er lidt vanskeligt at finde ud af hvor vi skal hen. Det er nu vel ca. 10 år siden jeg begyndte, sådan for alvor at skrue cykler sammen. Det hænder at der kommer bemærkninger om mine cykelvalg, men da jeg ikke er skolet rytter, synes jeg at det er sjovere at se hvad der kan komme ud af et gammelt vrag og nogle dele fundet i container eller på loppemarked. Og så er der min egen form. Jeg fik lavet højre knæ i 2010. Ikke noget voldsomt, men det viste sig at brusken trevlede ind i ledet og forhindrede fri bevægelighed. Ved sidste røntgen i 18 var lægen overrasket over at slidet ikke sad hvor det ellers plejer at gøre og det skyldes muligvis at den også er gal oppe i hoften. For at vende tilbage. I 2010 var det så galt med bevægeligheden at jeg dårlig kunne cykle andet end de korte byture. Da genoptræning begyndte at tage form, kom jeg igen på cykel. Og derefter har jeg kørt mere og mere frem til '16 hvor jeg passerede 10.000 km. I '17 var jeg kun et par 100 fra at gøre det igen. Men i '18 blev jeg mere og mere frustreret over ikke at kunne få det til at fungere. Hen over sommeren skar jeg så ned uden at det hjalp. Det er muligt at mit første styrt blev afledt af nok at være gået i overtræningsmode og frustrationer over virkelig ringe præstationer. Brækkede kraveben gav den nødvendige pause. Men for hård opstart fik knæet til at bryde sammen, så ny pause. Først i september sidste år kom der igen styr på formen.

Da Coronaen kom og lagde alle motionsløb på is og træningsresultater ellers er gode som aldrig før, kom tanken om at det måske var nu hvis man skulle prøve en moderne cykel. Så da jeg så at man kunne få en 2019 Trek Emonda til 20.000 slog jeg til. Planen var dog at lade den stå til '21 i håb om at vi kører en normal motions sæson. Nu er den dog konditestet. Alle de cykeldata der blev adgang til i forbindelse med Danmark cyklers challenge, pirrede min nysgerrighed. Det syntes som om mine antikke og hjemmebyggede faktisk sagtens kunne være med. Med andre ord: Hvis stellet var stift nok, transmissionen i orden og hjulene trimmet til det yderste. Så er vægten ikke så afgørende, fordi min egen kampvægt har været helt oppe omkring 120 kg.

Emonda er 3 kg. lettere end noget jeg nogen sinde har kørt på og det gør den noget livligere og vindfølsom. Jeg har muligvis også noget teknik der skal redefineres. For selvom den i andet forsøg nærmede sig personlig rekord. Så tilhører rekorden stadig en 40 år gammel japaner som Aage Krøll har hentet til Danmark. Og både mine egne antikke og  hjemmebyggede følger forbavsende tæt efter.