• 1.000 km. milepælen

    Team line 1500 har været en glædelig overraskelse! - Nok bruger jeg den især til motionsløb, men den har været alt andet jeg har haft gang i overlegen. Den er let og nok også det stiveste jeg har haft. Performer var min hidtil bedste ud i stål. Selv den får tæsk, og det selvom højrebenet gør knuder.
    Efter at jeg fik orden på baghjulets pukkel, har alt sådan set kun været, at gøre noget ved kosmetikken. Den er trods alt 23 år. Men bremser, greb og skifter har været klippestabile. Og bortset fra at jeg har mikset min egen gearing, kører den på det udstyr der sad på ved erhvervelsen.
    På nær det fordæk som jeg skiftede i den tro at det var årsag til flere punktetreringer. Skurken viste sig at være fælgbåndet...
    Nå ja! - Da jeg endelig ændrede bremse opsæt (forbremsen til højre) kom der nyt styrbånd på.

  • GT Edge

    Den kom på banen fordi jeg efterlyste en erstatning for min Bugatti. Den bærer ingen id, så bedste bud er at den er fra 1994. Den er udstyret med komplet Shimano 600.
    Skiftergreb var godt nok ude af funktion. Jeg ved ikke hvad det er for fedt man har smurt med. Død stift var det! Og det blev nødvendigt at skille dem ad for at motionere lidt motorolie ind i mekanikken.
    En kortere frempind er også kommet på, og resultatet er overraskende nok blevet den nok mest afslappende racer jeg endnu har været på.
    Hjulene er arvet fra min hedengangne Performer. Det skulle have været de samme Mavic som sidder på Team line, og som sådan mangler den egentlig et gear, men 7 og 8 gear, ligger heldigvis tæt nok til at skifter kan håndtere uden mislyde

Rigtig snedkercykel

Centurin Basic C. Nu med 27" hjul og 2 gange ægte vintage 5 gear

Uheld med Bugatti satte gang i projekt på en Centurion Basic. Jeg tog den med fra container som fixie/et gear, alene fordi der var medfødt geardrop. Ellers var den sådan set nøgen bortset fra øjer til tregears kabel. Jeg har endda været så heldig at den er stor nok til 27" Så den har fået et originalt baghjul fra en Ole Ritter/Everton fra omkring 1980 Forhjul er lånt fra en Alpina og mangler nogen opretning, som nok vil koste en hel del eger. Så den kommer helt sikkert snart på et nybygget hjul med en meget bedre og smallere Araya fælg. Styr og bremser er hentet over fra Bugatti'en og skifter er fra en Super LeMans 91'er.

Når jeg kalder det en rigtig snedkercykel, så er det fordi den består af dele mange steder fra. De arbejder fint sammen, men der er med stor sandsynlighed, kun bygget denne ene.

Testtur lover godt, selvom jeg nok lagde lidt mere pres på, fordi turen skulle nås inden solnedgang. En 60 km. solotur med over 26 km/t. i snit er ikke hverdagskost! - Det har da også været svært helt at leve op til de senere ture. Det kan være at temperatur spiller ind og jeg er sikker på at et forhjul med bedre retningssans også vil hjælpe...