• Råmateriale

    - kan komme flere steder fra. Men containere har nok leveret omtrent 1/3 af de cykler der gendannet, hvis jeg må sige det på den måde.
    Ofte er det ældre MTB'er som åbenbart hurtigt anses for værdiløse. På den måde har jeg nok efterhånden 10 MTB med 20 - 25 år på bagen, - tæt på den originale stand, vel at mærke.
    De kommer alle ud at køre i perioder. Bruges det skal de.

  • Univega

    - var en af de første der kom i samlingen. Fantastisk cykel! Men altså ikke en der scorer point nu om dage.
    Da jeg ikke ønsker at udsætte den for hvad som helst, byggede jeg på et tidspunkt en kopi på et nyere Trekstel.
    Den kørte faktisk omtrent som forbilledet. Men da flere originaler kom til, blev den solgt...

  • Wheeler

    - er et andet mærke som var populært i 80'erne og 90'erne.
    Denne har dog fået fornøjelsen af at blive "racer"
    - eller hybrid, altså en blanding. Meget udstyr er arvet fra en Peugeot racercykel som jeg måtte opgive efter at stellet var knækket.
    Den er lidt langsommere end racercyklen. Til gengæld den hurtigere og kører næsten alle de steder jeg kommer på MTB.

Jeg kunne heller ikke stå for denne gamle SCO fra 1973. Den må være en af de aller sidste modeller der kører på dæk med vulst. Den står faktisk uden ændringer som da den blev pillet ud af container. Dvs. den var låst, da jeg fandt den. Men en jernstang vred låsen op og den rullede hjem på egne hjul.
Pumpet, smurt og kører som bycykel en månedstid om året.