Nr 1: Trek Emonda SL6

Jeg har længe overvejet formatet og kunne egentlig godt tænke mig lidt mere historie. Så i stedet for et album prøver jeg med bileder og lidt mere udførlig beskrivelse.

Treken kom i hus for at få en idé om pris, contra præstatrion. Modellen blev valgt på bagrund af flere bloggeres anprisning af klatre evne. Og klatre det kan den! Og det gavner mine resultater, for at være væsentlig hurtigere på de langsomme dele af ruterne, betyder rigtig meget i det samlede billede. Jeg havde en kanon tidskørsel og et Bisseline løb der kikser på geardefekt. Bornholm rundt er nok klart den letteste jeg har kørt og Bjergmester kiksede på en kabelsætning, der gjorde 3. gearet til laveste. Så en gennemgående god oplevelse, desværre med mange uopdagede børnesygdomme...

851 km.

  • Nr. 2: Trek 3900

    Ikke helt original og på rigtig grove dæk, men forbavsende kvik. Jeg har ikke sat den på alvorlig prøve i parade disciplinen, men lærte trods alt at hydrauliske bremser distancerer de mekaniske. Jeg oplevede dog at lidt luft i systemet nedsætter bremse evne ganske meget.

    704 km.

  • Nr. 3: Mustang Road

    Den var egentlig kasseret og udstyret bygget over på Beacon. Men da den ikke var helt så vanskelig som jeg tidligere oplevede den, besluttede jeg at lade den genopstå med genbrugsdele. Racer bliver den aldrig, men det er stadig en glimrende træner, og/eller vintercykel. Fik en lidt kortere frempind efter test og mangler stadig styrbånd. Kører det gør den!

    702 km.

  • Nr. 4: Centurion testprojekt

    Aage Krøll universal stel, mine gamle Peugeot hjul og resten fra en frostsprængt Trek 1000. Tænkt som dæktester, men har vist sig som en usædvanlig heldig blanding og på det flade kører den lige op med Emonda. Så fremtiden bliver nok en opgradering af malearbejdet og så må vi se...

    695 km.

  • Nr. 5: Rocky Urbino

    3 gears eksperiment, som startede på ballondæk og endte på 32 mm. uden at det dog gjorde den store forskel. Jeg kørte den i stedet for singlegear hen over vinteren. Startede ud i fin stil, men løb ret hurtigt ind i ødelæggende slid som jeg ikke rigtig kunne afhjælpe, fordi mange år i baghave havde ladet rusten låse bland andet kranken ubehjælpeligt fast. Så eksperimentet endte som ophug.

    653 km.

  • Nr. 6: Trek 4900, combi

    Vel nok mest en Whiptail, sat på mere naturlig ramme. Stadig lidt høj i front, fordi donorcyklen nok er tænkt som down hill Uvanlig stærke hjul. Knækkede en ege i baghjul på første tur uden at fælgen gav sig. Kører godt og eneste anke er at hjulene er fra den tid hvor "nogen" troede at sortmalede eger er rustfri.

    632 km.

  • Nr. 7: Ross MT Rushmore.

    En af mine favoritter. Fordi den stadig ligner originalen, selvom jeg har snydt en del efterhånden. Og så er den med lavere styr og længere frempind, faktisk blevet en del kvikkere. En anden grund til at knuse elske den er håbet om at få historien om hvordan en cykel solgt i Somerville MA er havnet som vrag i Rønne.

    631 km.

  • Nr. 8: Wheeler 2400 Cross Line.

    Wheeler! - Min ungdoms værdi for pengene og det tætteste jeg kommer på at køre 29" Egentlig en cykel indrettet til trekking, med mulighed for bagagebærer på forgaffel. Kører næsten som de stive MTB. Men lidt hurtigere som følge af de smallere dæk. Tror det vil ligne gravel, men det må komme an på prøve en dag ...

    629 km.

  • Nr. 9: Hundredeårs raceren

    Bygget i nysgerrighed, efter et 1915 forbillede og så vidt muligt at dele som har alderen. Tung at sætte i gang, men blev lettere overrasket over hvor nem den er at holde i fart. Snød senere med styret fordi kørestilling blev lovlig ensformig. Sært nok bliver det hurtigt en vane kun at have navbremse. Jeg blev dog aldrig helt tilfreds med hjul. Men det er nok mig der er kræsen på det punkt.

    619 km.

  • Nr. 10: Wheeler 2590.

    Den var egentlig sat til side, da sidste tur endte i en påkørsel. Jeg manglede en original fælg bag. Men da jeg stod med et sæt hjul var der ikke langt til handling. Genopbygning tog form. Krank burde også fornys. Men det må komme, for den er ikke helt almindelig. Test lover godt, selvom det nu er uden skærme og bagagebærer.

    616 km.

  • Nr. 11: Centurion Basic 27"

    Den fortryder jeg lidt nu hvor jeg er blevet helt bidt af et gear! Singlegear, ombygget til 27" racer. På den anden side, så var det som at få min gamle LeMans igen. Det, selvom stellet faktisk er næste generation. Den fik nye hjul lige inden den skulle opstaldes. Men på vej ind i vintervejr, fik jeg ikke helt klarhed over effekten.

    614 km.

  • Nr. 12: MBK Action Line.

    Kinesernes Motobecane. Kører over alt og da jeg ikke kommer i sporene, gør den det faktisk rigtig godt. Årets indsats er dog lidt middelmådig, efter som den var sat i depot med diverse 100% slid. Den nåede to "nye" dæk og ny transmission inden tjansen var over. Men det bliver nok først næste tjans jeg for alvor kommer til at mærke forskel.

    601 km.

  • Nr. 13: Wheeler 1800.

    Den var ellers "brand varm" da jeg lige havde bygget den. Men jeg var lidt i krise da den var på igen. Så jeg holdt igen på distance, til gengæld fik den gas og holder højt snit på ture hvor jeg havde bestemt mig til at være lidt forsigtig. Også den måtte igennem et dækskifte. Fordæk nåede lige 1.000 km. og var træt allerede da cyklen blev bygget.

    585 km.