Distance står på båndet.

Jeg kom til at hægte mig på en udfordring: Danmark cykler 2000 km. over 3 måneder. Der hører en facebook gruppe til. Og den er lidt sjov! - For det er fb som jeg husker den fra begyndelsen. Væggen er plastret til med billeder og beskeder om alt der har bare en smule relation til at komme ud at cykle den distance man nu har lovet (500, 1000, 1500 eller 2000) Nogle har af og til familien på slæb. For andre er det kørsel med holdet. Og det er egentlig ligegyldigt hvad slags cykel man kører på, selvom det selv sagt, nok er nemmest at køre mange kilometer på racer.

Tekniske spørgmål er har der ikke været så mange af. Men der kommer da et råd eller forslag en gang i mellem. Men der var alligevel en der spurgte til sadler. Nu har jeg næsten altid kørt med den der sad på, eller en tilfældig, der har været ved hånden. Og så skiftede jeg da alligevel den der sad på min første MTB, fordi den var ulidelig. Da jeg så faldt over et vrag af en Mustang, som hen ad vejen blev en af mine mest skattede genopbygninger, fik den faktisk netop den kasserede saddel og den sidder der endnu! Fordi den ramte stillingen og passede perfekt i Mustangens fysik. Så jeg forslog at eksperimentere med sadlens placering, frem for at lede efter en ny. Saddelforslag var der ellers nok af. Længere nede fald jeg så over et billede af hendes cykel. Straks fik jeg et billede af en pige med lang krop og korte ben og blev noget i tvivl: Skal man foreslå en ændring uden at have set vedkommende og ud fra et måske fortegnet billede af cyklen? Efter nogen betænkningstid postede jeg mit billede af hendes krobsbygning og foreslog at hæve sadlen en ½ cm. og rykke den 1 cm. fremad og uden at ændre andet. Min tanke var at selvom hun skulle være særdeles kortbenet og lang kropsbygning, sad hun så langt tilbage at hun måtte skubbe sig bagud i sadlen ved hvert tråd. Og bingo, Beskeden tillbage var, at hun var gået fra 25 km. med besvær til 38 km. i velvære. Puha! Hvor heldig kan man være?

Ret heldig tror jeg! Jeg har selv haft endeløse eksperimenter med styret placering på den selv sammen første MTB som fik saddelbytte næsten fra start. Jeg blev ved med at blive øm i albuer og skuldre når jeg kørte på den. Løsningen fandt jeg først da håndtag blev så klæbrige at jeg skiftede dem. Da horn og håndtag var afmonteret, kom hornene tilbage uden nye håndtag, så styret var ca 10 cm. smallere. jeg kørte en test tur... Det var godt nok lidt forstyrende at styrender stak langt ud, men ellers var det lidt af et mirakel for albuer og skuldre. I dag er styret afkortet og cyklen steget adskellige pladser på yndlingslisten.

Summa sumarum. Det kan være lidt af et hestearbejde at finde årsag til et problem. Nye stumper er sjældent svaret. Sidste eksempel: Jeg havde en cykel som jeg ikke sad ret længe på før håndled gjorde ondt. Det blev til mange styreksperimenter. Men problemet var bare at sadlen tiltede bare en smule for meget fremad...

Udfordringen Danmark cykler har bragt en anden sjov aktivitet på banen, nu hvor vi har været uden motionsløb i længere tid. Jeg har skullet være obs på ikke at overdrive, for sådan en daglig dosis resultater og rangliste på facebook og Endomondo, trækker ret meget i konkurrence genet! Og det har været tæt på blive for meget til at det stadig er sundt for mit højre knæ!

Små omtaler har der været mange af. Mustang Road blev næste alene indkøbt i nysgerrighed med en idé om at den skulle udførligt anmeldes! Og siden har tankerne cirklet om hvordan det skulle gribes an. Nu kommer Via Nirone så til at virke som pilotprojekt for en skabelon, om man vil. Og den står foreløbigt her på forsiden. Hen ad vejen tænker jeg at den vil stå under landevej. Sagen er at der hele mtiden lander nye ideer om  både form og fortælling. Og det er måske nemmest at indordne i afgrænsede emner.

Jeg overvejer godt nok at køre MTB-løb igen, men ellers er det landevej der trækker. Der har jeg efterhånden styr på at få påklædning til at stemme overens med vind og vejr. Om det kan omsættes til terrain? Og især nu, sidst i '19 hvor vi også her på øen er ramt af meget væde?

Landevej er forholdsvis ens hen over årene. Jeg kører dem mest for at have lidt mål på mig selv, og for selskabs skyld. Før var det med garanti på "ræseren" I år blev det et eksperiment på gamle 27" hjul. Ganske simpelt fordi jeg har lavet for mange ulykker siden sommer '18 og først her sidst på året, er ved at være i min gamle form. '20 bliver nok også et exp-år, fordi jeg stadig har 25 kg ballast og ikke for alvor bliver topkører før de er væk. Så selvom Bianca, var i tankerne som næste års ræser, bliver det nok en 80'er stålhest på samme 27" som i år, men med nye dæk fra Continental, der nok ruller bedre end de aldrende Panaracer...

- Eller dagbog, om man vil. Historien starter måske egentlig med 3 billige cykelcomputere købt i Netto i 2001. Ungerne var helt elektriske omkring dem! - Et par uger måske... Så var det ikke sjov mere. Men en havnede på min LeMans. Og fra da af skrev jeg en uhyre simpel log, hvor jeg noterede dato og snithastighed for hver gang jeg passerede 100 km. Jeg tror faktisk at jeg allerede fra start, lige var på vægten for hver 500 km. fordi jeg siden skoletiden har været for tung og derfor holdt lidt øje med tingenes tilstand. Indrømmer at jeg ikke syntes overvægten var til besvær. Fysikken kunne bære det. Sådan da, for højre knæ har været lettere kvæstet så længe jeg kan huske. Og det krævede altid lidt ro efter en weekend med volleyball kamp.

I 11, blev jeg så knæoppereret. Derfra kom jeg aldrig rigtig i omdrejninger igen. Men cyklen blev frihed til at komme omkring og beskæftigelses terapi. Og jeg vil gerne vide hvad jeg har med at gøre, så logbogen kom i regneark. Reparationer blev noteret og snart skulle jeg da også vide hvad reservedele holdt til. Så et stigende antal renoverede cykler bliver brugt på skift. Der er styr på hvilke dæk der er monteret og hvilken kæde og gear jeg kører med. At jeg selv bruger cyklerne skyldes i bund og grund at jeg synes de er væsentlig mere værd end den pris køber synes er fornuftig, i øvrigt uden at have set eller kørt på cyklen. 

Jeg har ind til nu kun set en cykel som ikke var mulig at gøre til et fornuftigt køretøj. Og selvom mange af Brugsens billigste bliver kasseret ved første defekt, så handler det ofte bare om at bruge lidt tid på at justere og omhyggeligt efterspænde hjul, nav og diverse lejer. Den på billedet har en særpræget finish. Skærme og styr er malet med noget der nærmest tigger om rust. Når så rusten er der, er det nærmest som om den er vaccineret mod mere. Det tager faktisk virkelig lang tid at ruste igennem.

Der er kun en ting der generer mig. Den har 3 gear. 1. klarer bykørsel. Allerede i 2. er vi i landevejsfart. 3. gear skulle ret beset betyde næsten 40 km/t. og det er den jo ikke bygget til! Og jeg savner da et 1. der klarer Bornholmske bakker. Et større tandhjul til bare 15 kr. ville gøre forskellen. Et 1. gear til bakken, 2. til bykørsel og et 3. til 25 km/t. på landevej! I min optik ville brugsværdien være væsentlig bedre. 

Mit store testprojekt! Mustang "Road" Jeg har prøvet en anmeldelse på Coop. Men det er tilsyneladende ikke muligt. Men det er blevet til en udmærket cykel og hvordan den blev det kommer snart her i stedet.

Nu er jeg gået lidt på kompromis. Jeg havde en idé om at skulle være cykelsnedkeren! - Som faktisk var et ledigt domæne, men, uden for "123" Men! - som man kan være cykel-nørd på mange måder, så passer cykelsnedker nok meget godt, for jeg er helt sikkert ikke den eneste...

Jeg havde også tænkt at beskrivelser skulle gælde cykler i min besiddelse. Nu tænker jeg det egentlig er ligegyldigt. Beskrivelser kan jo stadig bruges af dem der står overvejer en cykel, eller en større renovation. Jeg prøver jo at give min oplevelse af noget jeg har kørt på. Jeg har selv prøvet at finde oplysninger og stødt på de der skråsikre blogs/meldinger om cykler der er spildt ulejlighed. Hvor man ligesom fornemmer at det ved bloggeren egentlig ikke disse om. Så, så længe jeg har pladsen bliver de...