Det er længe siden! Men her var jeg da sikker på at vinter snart måtte være helt overstået. Så koldt havde vintermånederne jo ikke været og sne havde vi ikke stort af, så Faggin var klar til asfalt og tørvejr og blæst skulle gøres med en af mine yndlinge: Rover 305! 

Men hold da op! - Så fik vi vinter med sne. Og efter som at vejene blev smalle, kantet af ret høj sne, valgte jeg at være forsigtig og kun køre i vejr med god sigt. Og turene blev ikke så lange, fordi kulden igen gjorde livet surt for muskelfunktionen. Det selvom jeg på papiret, faktisk var en del bedre påklædt i forhold til tidligere, hvor kulden ikke generede i samme grad. Enden blev at jeg kun nåede 512 km. Raceren viste glimtvis potentiale, men det blev hverken til ret mange km, eller fart. Det samme kom til at gælde for Rover, som ellers altid var garant for i omegnen af 800 km på en runde. Også her var farten svær at holde og jeg tabte nok omkring 35 - 40% af de km. jeg plejer at få ud af cyklen, selv med sne på stierne...

Som om det ikke var nok, måtte jeg også være lidt muggen over at vægten stadig steg. Marts gav også et helt kg ekstra at slæbe på.

Det er efterhånden ikke så meget jeg husker. Vejret var godt for årstiden. Men jeg ser at det har knebet med motivationen, hvad der altid er et problem ved denne tid. Men, måske på trods af at Lillebror fravalgte livet kort før jul, har jeg ikke været nær så tungsindig i mørketiden. Familien rykkede sammen og det var godt for sindstemningen.

Jeg har da egentlig også været på cyklen, næsten som en normal februar. Jeg nåede også at få rammen på min gamle Marquart racer renset så meget for rust, at det ser realistisk ud med at få den på landevej.  Kidz volley har også i år, blandet sig. Det er en af fordelene ved at være til rådighed. Man kan stille op til træning på tidspunkter hvor folk normalt er på arbejde. Hvor jeg tidligere næsten altid har cyklet til træning, så har netop onsdage har været plaget af småregn og blæst, så bilen har holdt for. 

Summa sumarum: Så har jeg været på 2 hjul 583 km. Og jeg husker da tydeligt at jeg ikke havde det godt med at vægten igen steg i en tid hvor jeg normalt går ned. Måneden endte med 0,7 kg i + 

Januar har været ret lærerig. Turene har været delt mellem Wheeler og Super LeMans, stort set kun på asfalt. Jeg troede jeg kunne køre kortere og oftere. Vinter kom og ødelagde den plan. Hvis jeg passerede meget over 2 timer for en tur, når der var frost i luften, endte jeg op med smerter á la blå mærker. Så indsatsen blev nærmere 2 dages hvile for hver tur. Til gengæld har jeg haft gavn af at finde GT Moto frem igen og lægge en tur på fixie efter hver femte tur, eller hurtigst muligt efter hvordan vejret arter sig. Selvom topfart ikke matcher multigear, så er køretiden stort set uændret. Jeg er simpelt hen nød til at være mere hidsig på bakkerne og i modvind. Og efter to ture har det sat farten op, på ATB'en. Det skulle være så nok komme mig til gavn når landevejscyklen en gang skal luftes i motionsløbene. 

Vejene har været forholdsvis fornuftige, temperaturen har været meget i frost, så jeg bør nok være tilfreds med at nå 602 km. Slap jeg hen over julen med en fornuftig vægt, så er den løbet fra mig i det nye år! + 1,3 kg var ikke hvad jeg ønskede.

Super LeMans!! Jeg havde ellers bestemt at den måtte gå til ophug. 62 cm stel kan kun blive et misfoster til mig. Men på cykeltur får man af og til de særeste idéer. Et 80'er sportstyr forkorter cyklen en del, og det havde nok virket hvis grebet vinket havde været 80º i stedet for 55º Min hånd kunne simpelhen ikke finde hvile. Så ultra kort frempind og bukkestyret på. Ikke kønt, men brugbart. Præstationen er heller ikke ligefrem ræs, men dog bedre end en citybike og 2½ time på asfalten klares med velbehag. Status er nu nok at i samme øjeblik jeg falder over stellet i min størrelse, så flytter det hele over.

Det har ellers været noget af en december. En gråvejrs start, stjal motivationen. Midtvejs fandt jeg en god rytme med to dage med tur og så en med hvil. Kortere ture hjalp på eftervirkning af kulde og andendagsturen gav faktisk både en bedre præstation og en mere veloplagt fornemmelse, så den forsætter jeg med. Sidst i måneden fik turene mere præg af terapi, i det min lillebror valgte livet fra, meget pludseligt og helt uden forvarsel.

Vægten har muligvis haft gavn af at julestemningen blev noget afdæmpet. Skal jeg rose mig selv, så er jeg også blevet noget bedre til at nyde maden uden at spise igennem. Så selvom jeg igen har været både 1,5 kg oppe og nede, så endte jeg i status quo. En pudsig ting: Hen over året har jeg i snit ligget lidt mere end 1 kg over 2016 men jeg starter faktisk 2018, 1 kg lettere end sidste nytår. Og så tror jeg at jeg trods alt med 571 km. ramte rekord for december.

Faggin størrelse 53, og jeg lover jer! - Den er væsentlig kortere end Mustangen der skulle matche... Nu vel. Så venter den på klargøring og at saltsæsonnen bliver vel overstået. Hjulene er dog godkendt. De har bevist deres værd med 400 km. som reservesæt på både GT og Mustang.

I mellemtiden er det MT Rushmore der klarer tørvejr og Rocky der kører det våde. Turene er lige nu, alle på asfalt. Naturen har fået vand som aldrig før mens jeg har kørt A/MTB. Kulden er kommet og samme er stive muskler. Jo længere ture, jo stivere muskler, så jeg tænkte flere men kortere ture. Det virkede faktisk! Sidegevinsten var at motivationen holdt. Og det lykkedes at køre flere ture end nogen sinde i en november. Selvom vi jævnligt både havde megen blæst og regn.

Jeg snyder hvor jeg kan. Så vejrudsigten bestemmer retningen på ruten. Jeg lægger gerne ud med rygvind, og prøver så at finde læ hjemad. Havde skoven ikke været så våd ville jeg nok have lagt ruten i træernes læ. Det sker helt sikkeret igen når frosten går i jorden.

Med flere ture kom der også en rekord for måneden. Jeg var været tæt på 800 km. i 12 og med kun 3 dages overspring lander jeg 830 km. Så er der vægten...

Jo da! Lidt op og ned, men så kom ældste datter på besøg og BUMP! En weekend læsser ét helt kg. på!