Jeg har holdt på med at køre single gear som afveksling. Det gør mig stærkere på bakkerne. GT'en kører godt, men jeg er ikke super tilfreds med den, så Target stellet som ellers manglede alt, blev efter et par kasserede planer pludselig udstyet med et sæt hjul på nogle dæk jeg købte som eksperiment til en Merida XC. Underligt nok er den endt i lidt lavere i gear end GT, så den er en fornøjelse opad. Næste overraskelse var at den lidt lavere tophastighed ikke har skabt samme fornemmelse af at mangle gear. Måske sidder jeg bare bedre? I hvert fald har successen sat gang i at Verdensmestercyklen er gjort til single gear og står klar til at afløse "Gråhunden" (Target kører på Greyhound dæk)

Højrebenet er stadig til besvær. Ikke to dage er ens! Halvdelen af dagene føles det nærmest som i velmagtsdagene, den anden halvdel er jeg halt og hæmmet. Desværre falder de gode og dårlige dage i tilfældig orden. Så selvom jeg troede at nu kunne jeg køre med i motionsløbene, så er det alligevel kikset i 3 af 4 gange.

Jeg er utilfreds med min vægts udvikling! Der løber stadig 1,5 kg. på i en måned hvor jeg normalt taber mig. Og jeg ved ikke om jeg tør undskylde det med at aktiviten er opadgående, hvad der kan betyde muskelopbygning. Juni bød på 682 km. og forsigtigheden er da lagt lidt til side. Især på de gode dage!

I april fik jeg startet kuldesmerterne. Og dem havde jeg harm af i mere eller mindre grad, hele april. Maj lagde så ud med at knæet gav efter. 6 timer på skadestuen og en røntgen gav ingen forklaring. Senere kom en MR-scan og en forklaring om at det muligvis var en låst minisk der smuttede på plads som fik knæet til at knække sammen. Så jeg fik besked på at være opmærksom på om knæet bukkede uden vrid. Nu er jeg så nået til at knæet føles en smule bedre end da det brød sammen. Men den stive gang der fulgte de første dage har da vidst sat sig op i hofteledet, som projekcerer smerter ned i knæ og ben, som lægen siger. Næste trin er nok at få afklaret hvor slidt hoften faktisk er. I øvrigt har cykelturene trukket en del blikke ude på veje og stier. Jeg tror det er farven! Det kan selvfølgelig og så være en middelaldrene herre på dame MTB, der er usædvanligt. Selvom den er fuld af sære og nu om dage glemte løsnnger, så er den forbavsende adræt og præsterer en aldeles lækker bremsekontrol. Cyklen er et langtidsprojekt, hvor jeg ikke kunne få saddelpind til at samarbejde. En pludselig opstået idé om at jeg kunne få greb om den ved hjælp af en frempind, virkede!! Med et godt greb blev jeg faktisk i stand til at trække den ud. Den skulle ideelt være lidt større, men kører det gør den!

Jeg har faktisk hele vejen igennem lægebesøg og gangbesvær, kunnet cykle uden at ramme punktet hvor knæet gav smerter. De kom lige før et helt strakt ben. Men der har været stor forskel på min formåen fra tur til tur. Det bliver bedre som tiden skrider frem, trods alt. Jeg tror også at det varmere vejr gør godt. Jeg er igen blevet virkelig forsigtig med at køre langt og holder mig til færre ture, så kun 448 km. i maj. Vægten er hoppet 1,7 kg. Og det er nok stadig mest fordi samleversken har hang til søde sager, som på forunderligvis alt for ofte havner i min mave...

Jamen hæmmet af knæsmerter fordi jeg tog fejl af varmen, så bliver det ikke til så meget. Jeg kørte i glemsomhed uden bind på knæ da varmen kom. Og det gik jo fantastisk. Gentog successen og da det så ud til at fortsætte skiftede jeg til tyndere beklædning. Det var dumt! - Havde jeg så endda haft knæbindet på!! Det startede godt nok, men da jeg kom ned på Søndre landevej gik det galt. 20 km. med søkold luft gjorde en stor forskel og knæet har været præget af det siden. Det satte også en bremse på sammenlignings projektet. Nu havde jeg lige bestemt at det gamle røde stel var både hurtigere og stivere end det alt for store Centurion. De skævheder i baghjulet, som jeg ikke havde bemærket på Super LeMans blev i den grad udstillet. Men så fik jeg stille og roligt rettet ind til 100% rund. Nu troede jeg så at jeg skulle teste forskellen på 28 og 20 mm dæk. Og det gør jeg vel også, men med nedsat styrke på højre ben, kan jeg ikke helt dokumentere oplevelsen af rullemodstanden. Det føles pudsigt nok som der er mere bremse på opad, hvad der vel nok skyldes at man ikke rigtig opdager at den løber lettere og snydes af fornemmelsen af at skulle bruge væsentlig mere energi på bakke op.

Nu skriver jeg at det ikke bliver til så meget. I forhold til at jeg giver los når varmen kommer er 654 km. ikke imponerende.  Men det er dog års bedste. Vægten kniber det som vanligt at holde i ave. Nu har der været familiekomsammen, så et ½ kg + er nok nådigt sluppet.

Jeg føler næsten at det er bevist at jeg nok var for meget på cykel indtil sommeren to styrt, sidste år. Selvom indsatsen er gået 40% ned, så skal jeg faktisk en del længere op ad bakken før jeg taber pusten. Og jeg bruger i hvert fald ikke op til 40 minutter på at komme i omdrejninger og finde rytmen. Skovture på Rover S 4.3 er i et tempo som dels gøres af forholdene ligner, men det er altså snart 3 år siden det gik så tjep.

Jeg hænger stadig bagud med at bygge cykler. Der har været flere service opgaver på mine egne som jeg ellers troede var i vedligholdsfri periode. Men et af de projekter der kører er en flatbar racer til svigerinden. Og det har været lidt af en udfordring. For hun er ikke større end tobak for en skilling, som der blev sagt i min ungdom. Men nu er 901, størrelse lille, bygget til de rigtige proportioner. Sadlen skulle virkelig helt i bund. Og styret skal lige gøres smallere og så mangler håndtag og horn. Det virkelig spændende bliver om det lykkes at bringe hende fra motionscyklen på loftet og ud på asfalten. Hun tror på det, men synes ikke helt tryg ved cyklen og farten. 

Selvom jeg holder igen på både antal ture og ruternes længde, kommer der stadig flere km. på kontoen. 651 blev det til i marts. På vægten er det så pudsigt nok nærmest blevet kutyme jeg midt i måneden er næsten 1 kg. oppe for så at være status qvo ved månedskiftet. Når jeg sidste år hentede 3 kg. fra jul til påske, glæder det mig at jeg ikke hentet noget i år. Spændingen nu er om vægten igen vil begynde at gå ned de næste par måneder. For hvad betydning får det at jeg smed 6 kg. under sidste sommers hedebølge og begynder april - 7 kg i forhold til sidste år?

Jeg samlede en container cykel op fordi hjulene syntes at matche et Marquart 1984 projekt, som har trukket ud. Ikke fordi jeg faktisk kasserede de originale hjul for ca. 10 år siden, men der var andre eksperimenter der umiddelbart var sjovere. Jeg rettede op på nogle skævheder og ville smide et frisk sæt Lugano på. - Og så ser jeg at det sgu er en 27" fælg!! 

På cykeltur besluttede jeg så at hjulene tilfalder min 1984 Super Mirage i stedet. Og så kører vi året motionsløb på den så længe dækkene holder til de der +100 psi som de blev testet med. Og så må vi se om forsøg på at få en produktion 27x1 igang et sted, lykkes. Ellers er Continental leveringsdygtig i en 27x1 1/8 som lover 120 psi. Og så er vi oppe i noget der næsten vil udligne dækkets bredde.

Nu har jeg så et navnløst projekt som nok kommer på 28x1½ Det synes der rigelig plads til. Jeg kunne dog svært godt tænke mig at sætte navn på stellet Fakta er at det er en Aage Krøll import fra 1980. Det kan være en Centurion prøve. Udstyret er meget lig, når man ser bort fra hjul. At dømme efter saddelpind, har den fået en overhaling for 15 år siden. Om det er her den får Cinelli styr og frempind, ved jeg ikke. Aage Krøll havde campagnolo argentur, så måske er styret faktisk født på den.

Min fysik holder en lille tendens til vægtstigning men ellers ret stabil. Månedstatus ender med + 0,4 kg. Jeg slås stadig med at overbevise mig selv om at holde de kortere ture. Det er blevet sværere fordi resultatet synes at være en bedre energi. Jeg er bedre på bakker og står bedre i modvind! Og jeg husker ikke hvor længe siden jeg sidst følte mig pumpet for de sidste kræfter. Det skal blive spændende at sammenligne med tidligere års motionsløb når sæsonnen begynder. Og selvom mine ture nu konsekvent er under 3 timer, så kørte jeg faktisk lidt mere end sidste februar, 614 km.