XC'en er en af få jeg har haft fra ny. God cykel, men jeg har altid haft lidt besvær med stive arme. Først nu hvor håndtag blev for klistrede, gav jeg mig til at eksperimentere med bredde på styr...

Ved godt 10 cm. smallere faldt det hele pludselig i hak! Tænk hvis jeg havde gjort det fra start. Jo, jeg mærkede bredden når jeg satte mig op og så tænkte jeg ikke mere over det, andet end den trættede arme og skuldre på lange ture. Det er hermed kurreret og brugsværdien steg, i den grad!

Ellers er jeg stadig lidt overrasket hvor langt og hurtigt raceren kan køre på trods af at vi jævnligt har været på 5 - 6º C. Jeg plejer at stivne når vi passerer 10º Men kørsel med 1 gear har efter hånden lært mig at holde højere kadence og mindre last. Så går jeg ikke kold. Hvor længe det går, er lidt spændende. Jeg er oppe og køre 794 km. Næsten som dengang, før alle dårligdommene begyndte. Og jeg tror egentlig jeg har et redskab til at holde overdrivelse i snor. Det er længe siden jeg begyndte at tage hvilepuls efter hver 500 km. Jeg har bare ikke tænkt over at den stiger når jeg bliver ved at gå for hårdt til den...

Vægten er også gået den ønskede vej. Faktisk har det været et helt mirakel den sidste uge med pigerne på ferie og kun hund og kat som selskab. Ingen fristelser og næsten ingen varm mad, betød - 1½ kg. I alt en måned med - 2½ kg. Det er sager!

Først blev jeg helt overrasket over farten i Bianca, da det lykkedes at knække koden på at få bakkerne afviklet i gear som svarer til Verdensmestercyklens. Men det blev til en næsten euforisk stemning da jeg endelig fik taget Marquarten i brug igen. Stålhest fra '86 løb 60 km. 10 minutter hurtigere end '14 alu?? Det før finjustering! Så blev jeg motiveret for testruten. Der plejer jeg jo at give gas til min fysik siger stop... Og hvad? 7½ minut hurtigere! Faktisk 7 sekunder hurtigere end nogensinde! - Den kører altså på hjul som i dag ville få betegnelsen middelmådige.

Kan vi konkludere at konditionen langt om længe er på vej til bage? Månedens distance siger sådan set god for det, 927 km. ligner det der blev kørt for to år siden. Det var før skader og styrt. Det var også dengang jeg blev "stresset" over ikke at få kørt dagens tur. Overtræning? Det tror jeg faktisk. De sidste par ture har det igen fristet bare at give lods, og køre længere. Det har jeg haft snor i. Og det skal der være fremover. Tre timers cykletid er blevet grænsen og det synes at virke. Nu venter jeg lidt i spænding på hvordan jeg får det med kulden. Tidligere var jeg ude i helt ned til - 7 ºC. Sidste år stivnede benene bare der var antydning af frost. Oktober var nede omkring 5 ºC, da det var værst, uden særlige hensyn. Det uldne undertøj har ikke været nødvendigt endnu.

Vægten bliver jeg ikke sådan lige herre over. Når jeg selv har køkkentjans, kan jeg godt holde styr på den. Jeg skal bare holde mig fra halvfabrikata og fars. Familien er for meget til hyggespis og der går det ikke godt. Men jeg får en uge for mig selv sidst i november og der er planen en Nupo kur. Afhængig af hvordan man ser på det, så fik jeg has på 300 g. i oktobber. Den anden "sandhed" er 1,5 kg + Fordi jeg vidst nok lagde mig op ad vægten efter cykelltur ved sidste månedsskifte. 

Jeg er faldet tilbage til 3 ugentlige ture. Til gengæld er det lykkedes at køre racer opad bakke i gear der matcher singlegear. Det har givet træningstider som for 3 år siden. Og en plan om at næste års motionsløb skulle køres på Dama Bianca. Den tager tævene på bakken uden fleks og har en imponerende top speed uden at løbe tør for gear! Verdensmestercyklen er også en oplevelse af de gode. En 60 km. tur i sidevind, havde jeg ikke forestillet mig kunne gøres med 26 km/t. i snit. Men det kan den, trods det kun, ene gear. Nu er ruten rimelig flad, med få forholdsvis lange bakker. Men trækker bakkerne voldsomt på kræfterne, er der til gengæld  lange stræk i maksfart, uden modstand. Det frister at vælge højere gear og farten, på den ordinære racer. Farten presser fysikken, så næste bakke går død. Og der taber forbløffende meget på køretid.

Med nu kun 3 ture på ugen, blev det til 686 km. Vægten er hoppet rundt så jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal tænke. Jeg har fast vejetid søndag morgen og så er jeg fortsat med en meget gammel vane, med en tur på vægten for hver 500 km. Sidste weekend ramte det samme dag. Morgenvægt 111,9 og eftermiddag, efter endt cykeltur 109,8 ?? Nu var lørdag fødselsdagsfest, så der har nok været gemt en del overflod til toiletkummen... 

Summa sumarum endte vægten med + ½ kg. Og så spøger Nupo kuren stadig. Vidst er jeg lettere end sidste sommer, men der er 6 kg ned til "lovligt" BMI

Sidste motionsløb på landevej er kørt. Motobecane er stillet tilbage på de hjul den arvede fra LeMans fra samme år som den selv er. Så original er den ikke! Gearskifter er 105 serien, så her er den også gal på den. Den efterhånden lige så meget japansk som fransk.

Ellers har det været en forunderlig oplevelse at køre race på den. Man skifter ikke gear nær så ofte. Bakkerne får bare mere "bøf" og det koster nok i de lange løb. Men ellers har jeg ikke oplevelsen af at blive kørt bagud. Her er de gamle Panaracer nok en del af forklaringen. De holdt faktisk til at pumpe 7 - 7,5 bar, trods alder. Og selvom de er normeret til 25-630, så er de visuelt nærmere de 20-622 jeg også har muntret mig med. Super Mirage er 35 år og egentlig en kende for stor. Kort styr redder den, men det bliver nok kun som træningscykel fremover. Planen er faktisk at hoppe på en Aage Krøll fra 1980, til næste sæson.

Jeg venter med spænding på hvad efteråret bringer. Stabilt sommervejr har sendt rytmen tilbage i en cykeltur hver 2. dag. Så, selvom der faktisk var en uge cykelfri først på måneden landede jeg 759 km. mest på lanevej. Højrebenet har haft det forbavsende godt. Punktering på langfart, endte med næsten 10 km. spadsergang inden hoften lod sig mærke. Men allerede dagen efter var der rimelig ro i benet igen. Vægten er jeg også spænd på. For efter en måned, nærmest uden udsving, så droppede den næsten 1½ kg. den sidste uge. Bedre fysik og lavere vægt i udsigt? - Det lyder næsten for godt til at blive sandt.

- har været en sær oplevelese. Men jeg har da fået gang i min gamle Århusianske Marquart. Jeg bliver nødt til at have den på vægten når den en gang står der. For den har føltes forbløffende let i håndteringen efterhånden som der er kommet dele på. Bare jeg nu kan finde det alt sammen, det er skilt ad for 4 år siden!! Stellet er en Ritter import fra '86 og altså flikket sammen hos Marquart i Århus. 

Cykelturene har også været en oplevelse. Måneden startede med at jeg blev lokket til at køre for langt i det gode vejr, så jeg tog den forsigtige vej midt i måneden. Så kom stabil, ikke for varm sommer til øen. Og tænk, så vendte jeg tilbage til tur hver anden dag! Det med fysik, som jeg ikke har oplevet i lang tid. Mon det nu er holdbart? - En test af Bianchi på den sædvanlige rute i ufordelagtig vind, gik så godt at jeg tror den kunne ende som 1. valg til motionsløbene. 

Vægten er jeg stadig mere utilfreds med. Efter et halvt år, næsten stabil, har jeg fanget godt 2 kg hen over sommeren. Juli er mere eller mindre status quo. Men hopper både +1½ og - 1kg. Så jeg har faktisk tænkt at prøve en decideret fiberkur! - Der er nok i hvert fald 25 kg for meget ballast til højrebenet.

Jeg troede jeg ville ligge en del efter på månedens cykelture, men den øgede fekvens, og et sent lille byærinde på sidstedagen, ender juli på samme 682 km. som i juni.