Samfundet hænger i nødbremsen, så tiden går med lidt anerledes projekter. Først er der min discount italiener, fuldt affjedret MTB, som stadig afslører dårligdomme, hvor jeg troede den snart ville klare sig med almindelig service. Dernæst er min gamle Nishiki kommet på de 700B hjul som egentlig har bevist at det ruller i en 60 - 62 cm Centurion. Men jeg regner med en bedre oplevelse med den orange, som passer min størrelse. Sidst men ikke mindst, så er der projekt "oldefar" der godt nok er planen om at skal stå som den originale turist, men som mellemlander som singlegear racer á la besættelsestiden. Hvorfor ikke prøve når nu det er blevet min overbevisning grunden til mine forbedrede tider på racer, i høj grad skal findes i at et gears fremtvinger agressiv bakke kørsel?

Så skulle vi jo have åbnet landevejs sæson med en 30 km. tidskørsel. Jeg kørte turen på den 40 år gamle "O22" på 27" hjul. Men nørdøsten er gift for den rute, så det blev til lige ved og næsten 28 km/t. Et par dage senere var vejret perfekt til konditest, så jeg skulle da lige se... Og det var nok mere vind end cykel, for 59 km. testrute kunne køres med 28,3 km/t i snit og det er faktsk ny rekord!

Jeg frygtede at C-19 karantænens kedsomhed ville føre til for mange snackpauser!  Og det gør den da i nogen grad, men vejret har artet sig og det er blevet til mere tid i have og til at pusle om cyklerne. Så vægten gik godt nok lidt til den "fede" side, men ikke mere end at måneden ender præcis hvor vi startede. Vejret har desuden været stabilt og tørt, så både landevej og skov har været så fine at jeg skulle tage mig selv lidt i nakken for ikke at køre for langt! 784 km. er stadig 3 dage bagefter de sidste 5 års snit. Alligevel har højreknæet har været lidt utilfreds her på det sidste. 

Miljøændringer er ikke godt for vægtvogteren! - Bortset fra det, har hverdagen sådan set ikke budt på andet end mindre socialt samvær og indefrysning af idrætsaktiviteter man ellers brugte fritiden til at følge lidt med i. Så der har været mere tid til have og cykelskruning, som dog har måttet holdes lidt i ave fordi rester og affald ikke har kunnet skaffes af vejen på lovlig og forsvarlig vis. Træning har kørt i sædvanligt spor, qua, jeg normalt kører den slags solo. Vejret har sådan set artet sig, hvis man lige ser bort fra at det er blevet koldere.

Wheeler har været månedens overraskelse. MTB og racer sammenbyg fra sommeren '16 kom frem igen. Den fik en justering af kørestilling i retning af Marquart, som den nu kører marginalt fra. Godt nok har jeg øget dæktrykket og er endt med at 5,5 bar er optimalt, men det er altså 40-559 og de løber normalt ikke fra 23-622! Men ok, Wheeler vinder nok på STI og flere gear!

Selvom kulden har fortrængt en varm vinter og vi endelig fik lidt blivende sne med sommertiden, så har det været en god måned på vejen. Jeg har fået lagt frustrationerne over ikke at køre nær så langt bag mig og holder planen om at køre efter de sidste 5 års snit. Indtil videre har jeg været ca. 3 dage bagud ved hver månedskifte. Marts har faktisk budt på over 1.000 km. I år blev det til 716 og det har fysikken det nok rigtig godt med.

Vægten fik et ordentligt spark opad ved familiekomsammen månedens første weekend. Rodet med restriktioner har holdt det hårdt at komme ned igen. Kedsomhed afhjælpes i nogen grad ved planløs småspisning, så jeg er egentlig positivt overrasket over at ende i kun + 300 gr.

Stadig efterårs agtigt i vejret. Cyklen til møgvejr er trofaste gamle Q220 som er den 3. cykel jeg har brugt mere end 5.000 km. Og selvom den var igennem den store tur for 250 km. siden har der været drillerier. Så sent som i dag kom jeg til at kikke på 4 fladslidte kugler i krank. Den kører faktisk på gammeldags... Det undrer mig såre at de ikke sad samlet men var spredt tilfældigt i begge lejer. Hvad billedet afslører er at jeg aldrig har været flittig med rengøring. Hver 5. - 6. tur i bedste fald. Jeg har dog lovet mig selv at være lidt mere efter kæden, som jeg normalt bare har smurt. Nu bliver den altså renset og smurt, fordi loggen afslører at cykler til møgvejret fik ny kæde hver 1.200 - 1.300 km. Det er langt under det halve af hvad en kæde holder på tørvejrs cyklen.

Ellers har jeg haft en kamp med mig selv om at holde op med at overdrive. Midt i måneden havde jeg et par dage hvor højreknæet begyndte at føles som da det brød sammen sidste år, så der blev dømt ekstra hviledag mellem turene. Desværre går humøret går mod kælder, når jeg ser den kørte distance svinde i forhold til de bedste år. Og det selvom jeg havde sat som mål at holde de sidste 5 års snit, inklusive tiden med skader. Humøret er dog kravlet op efter at turene faktisk har føltes lettere, efterfølgende, på trods af at vejret faktisk blev besværligere! - Og jeg er faktisk stort set på målet. 596 km. godt hjulpet af den ekstra dag.

Vægten sneg 300 gr. på. Det er passer mig ikke! Mere tid med egen rytme, troede jeg faktisk skulle få vægten ned. Vinterferie med familie? Jubi! + 1,6 kg. Fulgt af en normal arbejdsuge hvor 2,3 kg. røg af, for at ende 1 kg. op. Hvilket altså i alt ender en smule over status quo. Så kan man jo være muggen over det!

Stålhesten blev klar og testet på januars ene dag med næsten ægte landevejs vejr. Den er så tilpas højgearet at bakkerne skal angribes og lysten til at kikke den ud gjorde at marshhastigheden trumfede Marquarts. Så den er nok endegyldigt på banen til sommerens motionsræs. Ellers har måneden været våd, så det er faktisk Zig Zag der har holdt for. Den er lidt træg. Undskyldningen er dels de invendige gear, kæden fik lov at samle rust mens vi ventede på at kunne fjerne den defekte krank, de grove dæk og endelig nypræparede skovveje. Glæden over at den kører opvejer lige nu følelsen af at den er tung. Må se om det stadig holder, næste gang den står for tur...

Det har også været lidt svært med at komme afsted på de grå dage. Det blev nemt at springe over, for så også at blive lidt muggen over det! - Og når vi så kom afsted var det ikke at overgøre turen, der blev det svære. Køreplanen blev holdt på 10 af de 12 ture. En tur startede spontant alternativt og blev særdeles tung fordi vi ramte nærmest alle frisk præparede veje i skoven, en blev noget lang fordi jeg fik blandet to ruter. Grå og våde dage fik også udsat et par ture, så jeg kørte i alt 576 km. hvad jeg tror er fornuftigt nok, fordi jeg før har gået for hårdt til den efter en doven december. 

Vægten er stabil og jeg har efter analyse af sidste års vægtkurve, erkendt at jeg taber mig ved at have styr på kosten. Det er jeg desværre ikke specielt god til og fruens nye arbejdstider giver dagsrytmer som ikke er faldet helt i hak, så selvom jeg havde forventninger, bør jeg nok være tilfreds...

Jeg fortryder lidt at jeg byggede den forrige Basic til 27" 10 gear, for bortset fra en lidt fastlåst kørestilling, så lægger 2000 versionen ud med at fortsætte hvor SCO slap, på trods af et meget knasende fornav. Men den står også på 23-622 Vredestein, som jeg så nu er blevet i tvivl om faktisk er optimalt? Sagen er at jeg stødte på en dæk-nørd som sagde kør med et dæk der føles komfortabelt og gerne det største du kan montere. Det er faktisk hurtigere end det der føles hurtigt!! Ind og kikke i min log. Jeg har nemlig både bygget racer med 28x1½ og 26x1½ Faktisk er de forbavsende ens i præstationerne og bemærkelsesværdigt: De kan dårligt skelnes fra dem er kører 23-622. Verdensmestercyklen kører 28-622 og da skærven tog bagdækket, gik jeg fra 8 bar til 6,5 uden at tabe fart, men jeg skal da ellers love for at komforten steg. Jeg er helt klart tilbage på at 27" stålhesten fra 1980 på 28-630, kører motionsløbene i 20 hvis opvarmningen ikke falder rigtig uheldigt ud. 

Så har vi stadig efterår her på øen! Vi rørte lige nattefrost, to dage i begyndelsen, men siden har vi dårlig været nær. Resultatet har været cykling som aldrig før. Og det har ikke været svært at finde lyst. At køre langt har også fristet, men jeg ramte et hul der sparkede røv! Så lidt arvæv efter siddesår minder mig om at holde igen. Alligevel nåede jeg 693 km. Det er med garanti ikke gjort før! Vægten er næsten en caboncopy af sidste år og jeg blev lidt overrasket over at juleferiens sukkerbjerg kun blev til +1,2 kg.