September bekymringer.
Månedens første 3 uger blev kørt restriktivt. En følge af at de 2.000 km's udfordring trak fysikken op i området omkring overtræning. Mit vigtigste varsel er at jeg skal længere ud på ruterne før jeg kommer i omdrejninger. Selv efter 14 dage, blev en tur på racer forkortet til en 50 km. tur fordi jeg stadig ikke havde hverken rytme eller fart efter at have været en time på landevej i godt vejr og rygvind. Jeg holder dog fast i en 2 timers tur cirka hver anden dag. At det virker synes jeg at få bevist i form af mit hurtigste BM i enkeltstart. Det blev også sæsonnens sidste på landevej, så den 40 år gamle blev gjort klar til depot.
Her fik jeg så en ny bekymring! Kæden viste sig at være nær 1,5 % stræk. Jo den slags kommer snigende ganske ubemærket. Hvad der ærgrer mig er at jeg i teorien kunne have haft 10 % mere fart på enkelt starten og det havde været nok til ikke at blive sidste mand. Næste er at det ikke lykkedes at konditeste Emonda til en bedre tid end den gamle japaner. Jeg tror ikke på at Emonda skulle være en ringe cykel! Men jeg får en mistanke om at multi-mange gear slet ikke er en fordel for mine gamle ben. Emonda skal dyrkes i næste års motions løb! Og så får jeg vel syn for sagen?
Månedens vægt har været ret stabil. Bortset fra et kraftigt hop, sidst i september. Så jeg har stadig svært ved at tro at jeg skulle have fat i den lange ende. Men - 0,8 kg er ok i min optik. Hvis det går hurtigere er det stensikkert at jeg falder i. Lige nu er jeg 2,5 kg mindre end for et år siden. Jeg ville gerne mere! Men havde tilbagefald i forårs månederne... Da Enkeltstarten nu gik så godt, må det vel være et tegn på at jeg trods alt tabte balast og ikke muskelmasse, selvom 3 ugers restitutoin betød kun 684 km på cykel.