Vinter Challenge nåede i mål, selvom jeg ved opfølgningen syntes at jeg nok havde været lidt rigelig optimist når jeg valgte mål efter de tre bedste månedsresultater, fra forskellige år. Bedste reelle vinter var ca. 130 km. bagud. Jeg vidste godt at rigtig vinter kunne vælte køreplanen og i nogen grad gjorde det da der faktisk kom sne i februar. Specielt fordi stierne fik lov at ligge uryddet til sneen var væk og kosten først kom frem første mandag i marts! Køreplanen var langt hen ad vejen 5 - 10% foran, så sneen betød heldigvis at jeg kun nåede til at køre lige op. Efter sneen kom så varme og racer vejr! Så månedens sidste ture var ren race og målstejen var nået inden den aller sidste på Rockyraceren. Den har så været en anden positiv oplevelse. Bortset fra saddelpind ikke ville samarbejde og lidt for lav i direkte gearet. Første gear var fin til bakker. 3. gearet kunne holde høj fart når chancen bød sig, men ellers ikke meget bevendt. Og 2. gear som skulle have ramt samme fart som single speed, lå lidt under. Konditionen har dog haft godt af vinterens regelmæssighed, så det var lidt blæret at en gammel Rocky faktisk kunne oversprinte en, ellers flot Principia efter små 50 kilometers tur, op ad Sosebakken. Jeg har dog en formodning om at cyklen nok har været på årets første tur, ellers var det stunt nok ikke gået. 

Også rekord for februar med 725 km. Kampvægten er stadig til forundring/bekymring. Jeg bliver ved med at vente en væsentlig stigning snart, selvom rytmen fra challengen, stadig hænger ved. Steget er den, men uden nogen videre udsving. Den var 1½ kg højere for et år siden. Jeg lander på 109 kg. rent, på februars sidste dag.

Jeg blev egentlig en smule stresset oven på januars sidste vejning. 108,5 kg. 9 uger i rap med rimelig jævnt faldende vægt gav sådan en følelse af at nu går det snart galt! Situationen analyseres. Første tanke var at sidst jeg havde de følelser var faktisk dengang jeg fulgte spis dig slank hos AOF for 10 år siden. Der havde jeg mange dage med tvivlen om at kan det nu være rigtigt, det her? Og alligevel faldt vægten faktisk med 15 kg. hen over 8 måneder...

Næste tanke var at Danmark Cyklers vinter challenge jo faktisk har holdt mig rigtig meget mere jævnt i sadlen, fordi der var et mål. Jeg er endda bleven så gammel i gårde, at jeg godt ved jeg er nød til at lægge en realistisk køreplan for at kunne ramme 2.000 km. i årets koldeste månederne. Og tilpas stædig til faktisk at følge den. Det har betydet afkald på den luksus at springe over hvis det ikke var rimeligt ideelt udevejr. Af samme grund er seancen med Action line allerede blevet til seancen med 2590, som har vist sig MBK'en overlegen. Hvis det da ikke skyldes forholdene. Jeg har nemlig holdt mig til asfalt efter at have erfaret at nu om dage er der altid folk på skovstierne og frosne fodspor er værre end belgiske brosten! Så aldrig har jeg kørt så mange ture der behøver afskærmede hjul, i strej. 

Selvom jeg lige har tygget på data et par dage før jeg gjorde status, er fornemmelsen af at vendepunktet må være lige om hjørnet, ikke helt væk. Challengen har givet en ret fasttømret køreplan og med kun to udsættelser, præcis som i december, så, så vidt som jeg har fornuftige optegnelser, er der også ny januar rekord med 743 km.

Vi skal liiige rundt om skivebremsen en sidste gang. Endte med at prøve en tilsvarende og bruge de samme klodser, men jeg kommer kun til ca. 90% af forventet. Det er pudsigt nok væsentlig bedre end MBK som kom på banen i stedet. Og selvom den faktisk nok også bremser dårligere en forventet, så er jeg af en eller anden grund bedre forberedt? Action Line er fransk/kinesisk, i det den har rødder i Motobecane som blev kinesisk ved konkurs i '84. Den opfører sig ellers ok, men et forsøg på lige at rette baghjulet gav bagslag, da jeg må konstatere at samtlige eger er rustet fast i nippel! Men den ene jeg skiftede forbedrede faktisk hjulet ganske meget. Så må jeg lige bemærke at sådan en 1994 ATB altså løber fra en 2010 Avalange. Om den også vil gøre det i de MTB spor vi kører motion i? Må jeg tage mig sammen til at teste en dag. At nettet bugner med ombygnings videoer til gruscykel giver faktisk mening. Min har jo vist at den er uovertruffen på skovvej og natur cykelstier! Om der så er fornuft i at jeg er begyndt at se forbud mod gruscykel til MTB løb? Har MTB så ikke mistet sin berettigelse?

Vinter challenge startede 1. december. Jeg har lidt optimistisk sat mig på 2.000 km. Min log siger 745 km. hvilket må være ny rekord! Og selvom min log indeholder byture som ikke tæller i challenge, så er jeg med to ikke planlagte fridage, alligevel 8 km. foran køreplanen.

Kampvægten har jeg stadig ikke helt greb i. Jeg har dog haft lidt mere hånd i hanke med overgreb på fruens sukkersager. Men så har der været familie forsamling og alt for meget god mad. Der har været op og nedture hen over måneden. Om det er fordi coronasituationen gjorde julehyggen lidt kortere, er jeg ikke helt sikker på. Mere tid på cykel spiller vel også ind. I hvert fald kan jeg glæde mig over at lande på 109,6 kg.

Samme cykel, andre dæk. Jeg havde ellers fint med de fede cruiser dæk. Men de havde ikke rigtig evner til så smal en fælg. Og selvom det egentlig ikke påvirkede kørslen ret meget, så irriterede det mit øje at se på en urolig dækmidte. Og cyklen er faktisk den lille smule mere stabil med rigtig MTB-dæk, om end, også en smule langsommere på det grovere mønster.

Trods en del eksperimenter, har jeg stadig ikke knækket koden med forskiven, der ikke rigtig har kraft nok til effektivt stop. Efter at have tygget lidt på den, kom jeg i tanke om min ungdoms fysiklære. Hurtigt beregnet, så skal fælgbremsen holde omkring 150 kg. for at stoppe mine og cyklens 125 kg. Men da armen er væsentlig kortere til skiven, bliver det faktisk til noget der ligner 2,6 ton for at holde skiven. Om det er mine kræfter, der ikke rækker eller en fejl i bremsen har jeg ikke fundet ud af endnu. Men det er som om jeg ikke kan få mere end ca. 75% på fronten, selvom jeg gik fra en 160 til en 180 skive. Bag, føles helt ok.

Jeg startede november med restriktiv kørsel. Simpelthen fordi oktobers slutspurt gav ømme led. Siden kom der huller i køreplanen på grund af blæsevejr. Og da jeg jo ikke ville overspurte igen, blev det til den mest sølle november i lang tid og kun 610 km. på cyklen.

Om det er derfor humøret sank over vægtens visninger er jeg ikke helt sikker på. Men det var noget af en lettelse at sidste vejning viste 110,2 kg. efter at have været over, hele måneden.

Jeg har været lidt doven midt i måneden. Undskyldningen er at vi fik et lidt vildt blæsevejr. Jeg var ude før det rigtig tog ved. Jeg regnede med læ i skoven ville gøre en fornuftig tur, men selv der, mødte jeg væltede træer og nedfaldne grene, som dog forholdsvis nemt kunne forceres. Men asfalten var da spærret for billister lige efter golfbanen i Blemmelyng, så der røg lige et par fridage på kontoen, til jeg var sikker på at der var ryddet op. Sidst på måneden blev der dømt københavnertur. Godt nok var der planlagt en tur på veteranen. Tredje tur på PX 50 og dælme tredje punktering. Alle skyldtes rust fra fælg der gnavede hul i slange. Det var så forhåbentlig sidste gang! Jeg nåede Amager rundt både første og anden gang. Tredje endte med fladt baghjul efter godt 9 km.

På hjemmefronten er jeg langt om længe kommet på hydraliske skiver. Jeg har en Felt på mekaniske. Og de har ikke imponeret! Det gør de hydraliske heller ikke. Jo, de er nemmere at dosere, men den kontante effektivitet jeg har hørt så meget om, er ikke det jeg oplever. Muligvis fordi min vægt simpelthen kræver større skive end GT'en er født med?

Da jeg nu punkterede på Amager, satte jeg mig på cyklen allerede dagen efter. Rimeligt vejr fik mig til konditeste Edgen, som er fremme igen, tre dage senere. Så måneden nåede med slutspurten op på 709 km. og et irriteret højreben. Jeg er med andre ord tilbage ved en lidt restriktiv indsat. Vægten er jeg ked af at meddele løber op! Familieforsamlinger er gode til at skubbe til min kurs: Kampvægten er netop  nu 109,9 kg. og vidst nok under kontrol igen, men julen nærmer sig...