Maj blev langt hen ad vejen en ren Lexa måned. Det har været landevejs træning næsten uden undtagelse. Årets racer er kommet frem og umiddelbart er de ret identiske i opsætning. Så meget at de stillet ved siden af hinanden, dårligt ses forskellige. Peugeot er dog lidt mere til en agressiv kørestilling, i form af et par cm længere til greb som også er lidt lavere. Lexa er behageligere, men ellers har jeg ikke oplevet den store forskel i præstationerne. BU&S træning bliver efterhånden en glædelig rutine. Men ellers er der uendelig stilstand på mange fronter. Måske har der været lidt for meget tænkebox. Jeg synes jeg er endt lidt uden fortælling. 

Træning intensiveres og 937 km. kom i hus. Bedst i 5 årsplanen, men det er 100 km mindre end for 6 år siden! Vægten ligger fuld stændig på linje med sidste år. Derved  bliver 107,6 kg. lidt udsigtsløst...

Bort set fra at varmen ikke rigtig har vundet over Østersøen, så har det været et overdådigt cyklevejr. Desværre kom der også lige en Corona. Og sådan en er åbenbart ikke helt lige til at få renset ud af kroppen igen. Jeg syntes jeg var frisk nok til at køre åbnings løb, selvom træning op til, var lidt træg. Selve løbet så først ud til at skulle blive i perfekt vejr. Men som tiden nærmede sig gik udsigterne mere og mere imod blæst fra NØ. Og jeg skal da love for at sådan blev det! Strid modvind (10 m/s) den første tredje del, som faktisk gik bedre end træning lovede. Jeg havde både en rimelig energi og ikke helt så meget slim i lunger. Men det er mere end svært at køre stærk nok når man kom fri af modvind og fik læ i skoven hjem. For lidt eftervind op mod Segen, desværre. Og i mål 10 min. langsommere end nogen sinde! Nå, jeg må se at få reflekteret over løbene under punktet landevej. 🙂

Hændelser, er af og til vand på min mølle om at vi tror lidt for meget på den nye cykels evner. Jeg blev hentet af en racer på vej mod at krydse trafikken, hvor cykelvejen skifter bane i Sose. jeg fik set at det var en ret ny en, men den kørte ikke forbi og op ad bakken mod øst, tænkte jeg at han nok havde taget turen op ad Sosevejen. Men sørme! Efter små 2 km. kom den alligevel forbi. Jeg gav gas for at se om jeg kunne hænge med. Det kunne jeg og Garmin sagde jeg gik fra 25 - 28 km/t til mellem 33 og 35. Tænk sig! At en gammel MTB-replika med 7 Nexus gear og på 1.95'ere kan det?

Summa sumarum: Vægten er stadig til irritation. Gennemsnitlig er den præcis som samme tid sidste år. Jeg prøvede at springe med en fastedag på en dag hvor jeg er distraheret af andre opgaver, for udvikling det savner jeg. Men den gik ikke. Jeg må finde mig i at stå i stampe og 1. maj sagde den 108,5 kg. På vejen følger jeg faktisk mit mål om 105% af 5 års snit og lander på 726 km.

Gammelt billede af ulykkes cyklen. Jeg havde mit indtil videre, grimmeste styrt på aller første tur og siden kørte den det første genoptræning, så jeg nåede aldrig rigtig at blive dus med den. Men den er fremme igen. Og efter den korte test blev styret lige vippet en smule op og den er altså oven ud behagelig. Men det er vel det man forbinder med en dame model? Det er også en brandskade og den var oversprayet med noget der lignede svejse slagge. Slaggen var imidlertid ikke brændt mere fast i saddel end at det faldt af når man trykkede på det så den fik en chance, selvom det var lidt af et svineri at rense den. Tanken var ellers bare at slagte den for brugbare dele, men kun bagdækket havde taget skade og kablerne var så grimme at de fik en ny strømpe. Køn er den stadig ikke, men kører det gør den.

Ellers er der stadig bøvl med at nerverne melder om alskins uro, især i arme og skuldre. Anderledes bliver det nok aldrig. Men det tapper energi og jeg halter efter med mange opgaver jeg havde en forestilling om skulle nås. Sidste års åbningsløb, afstedkom faktisk analyse af mine tidligere deltagelser. Og de ligger halvklar på pc og skulle være forholdvis nemme at udgive, her på sidens landevejs del. Nu kører vi snart årets åbningsløb, så det irriterer mig at det stadig venter.

Team børn, unge og sorg, skruer stille og rolig op for træningen. Indtil videre går det nemt, når jeg ser bort fra at højrebenet brokker sig. Slidte led og at vinterkulden ikke rigtig slipper, er ikke en god blanding. Men med selve cykingen er jeg fortrøstningsfuld. Og selvom jeg mister lidt ture på at binde træning til 3 faste ugedage, så kører jeg faktisk næsten lige op med sidste år. Sidste år passerede jeg 2.500 km. på dagen. I dag blev det til 2.400 og marts som sådan bød på 711 km. Vægten er frustrerende magen til sidste års forløb. April starter på 108,8 kg. Det går ned i samme takt, som sidste år og det er vel egentlig OK. Hvis jeg bare lader være med at stige i efteråret. - Kan jeg holde det?

Det er nok gået op for nogen at jeg for alvor begyndte at cykle fordi jeg ville tabe mig. Det virkede sådan set godt nok. Siden blev jeg lidt bidt at naturen og landskaberne skiftede, måske ikke fra tur til tur, men alligevel. For godt 10 år siden endte arbejdslivet med en kikkert operation i højre knæ. Men selvom den faktisk gik rigtig godt, kom jeg kun halv ind i arbejde igen. Året efter gik jeg nok i stå. For ikke at trille tommelfingre,samlede jeg gamle cykler op af containere og skruede sammen. Da mange af dem var MTB, kasseret fordi nu skulle det være 650B og 28" (nå ja! Undskyld 27,5 og 29") kom jeg også ud at køre i skoven. Da jeg ikke længere tabte mig ved at cykle, førte jeg log i Mad i tal. Både over kalorie indtag og vægt. Det virkede faktisk også ret godt. Men da Mad i tal havde bestået i troværdighed skulle vi brugere til at betale. Det havde jeg ikke lysten til, så jeg måtte se godt 3 års data, privatiseret. Så ugentlig vejning endte i mit eget regneark. Som blev udvidet, først med en gennemsnits årsvægt og senere med en kurve for måneds snit. Fordi det sq' kunne være svært at læse hvilken vej det gik, når vægten "hakkede" op og ned. Til sidst noterede jeg også årsnit ved hver vejning. For den viser helt klart om jeg er på vej op eller ned uafhængig af sæson udsving. Det er den der viser at jeg er inde i en periode uden gevinst. Jo, jeg taber, men det ligner sidste års. Så ingen udvikling, men heldigvis er jeg da de der 1,5 kg bedre stillet, som tegner sig i det spring op til sidste års kurve. Jeg overskriver kun med nye resultater, så kurverne efter hoppet på den gule, viser hvor jeg var sidste år.

Puha! - Det blev en lang smøre, så skal vi ikke bare spinge til at det blev en ret god måned med 700 km. på cykel (ganske tæt på sidste års rekord, faktisk) og vægten skriver 108 kg. Men i skal lige have med at jeg faldt ind i en forsikrings diskussion om hvor meget skade man får af en påkørsel. Og baseret på vidnesbyrd, her fra kan jeg nok godt konkludere at alt det fis jeg har haft med mine nerver, nok stammer fra sidste års påkørsel. Og sammen med den konklussion, faldt det hele næsten til ro. Håber det fortsætter!! 🙂

jeg fik meldt mig til en lidt anderledes udfordring. Danmark rundt med Team Børn, Unge og Sorg. I alt, i hvert fald 1.000 km. i uge 35. Jeg har været lidt med fra sidelinjen siden det første Bornholmske hold blev dannet. Men jeg har været noget i tvivl om at bagen kunne holde til så mange timer i sadlen. Jeg fik dog modet til at tage springet da jeg fik beretningen om at det var som Bornholm rundt. Når man holder rest med passende mellemrum går den jo egentlig ret smertefrit. Efter et par træningsture med holdkaptajnen, er jeg fortrøstningsfuld og har valgt at satse vintage og køre '93 Faggin. Vi kører jo ikke ræs. Den kom mig i hænde efter en snak om cykletøj, mens jeg var i test hos Søndergade cykler. Nysgerrigheden fik mig til at søge Google. Resultatet var historien om et Italiensk cykelmærke og en efterretning om 8 styks til salg på DBA. Den i min størrelse var oven i købet billigst. Og da ejermandens familie alligevel skulle i sommerhus på øen, blev den også leveret. Indtrykket var godt selvom montagen bærer præg af 80'ernes stil med de højt monterede bremser. Men nu er den møbeleret om og på 28 mm. dæk som skulle gøre den behageligere og måske også hurtigere. Testen kommer når træning hen mod sommer intensiveres. Består den ikke, har jeg en Emonda ALR ramme som jeg snart begynder at fylde dele på.

Ellers? Ja så er nerverene tilsyneladende ved at falde lidt til ro. Vægten er desværre lidt i stigning. Men det kan være fordi det jo gik eventyrligt godt sidste vinter. Starter februar på 109 kg. Og endelig, selvom målet er sænket i forhold til at køre Vinter Challenge sidste år, så har godt vejr og flere ture på landevej faktisk kørt næsten lige så mange km. ind. 708 km. blev det til.